Materialer:
1 Strømforsyning
2 spoler med 200 vindinger
4 spoler med 1600 vindinger
2 U-kerner i jern
10 ledninger
2 I- kerner
2 skruer til at samle jernkernerne
2 pærer på 6V
Formål:
Vi kan forklare forsøget som sådan en historie.
Lad os forestille at der er et kulkraftværk (strømforsyning). Der er et hus, der bor meget tæt på kulkraftværket, og dets strøm er godt.
Et hus længere væk vil have så meget strøm som det hus der ligger tæt på kraftværket, så vi viser i forsøget hvordan vi gør det.
Forsøgsdesign:
Vi starter med at samle transformerne. Tranformerne skal have spole med 200 vindinger, og 1600 vindinger.
Så sætter vi den ene pære til strømforsyningen, på 6V i vekselstrøm, så vi ser hvor meget den lyser ved det.
Pæren (Hus nr 1) lyser fint uden problemer.
Så ville vi godt have strøm til nr 2 pærer, så vi bruger ledninger til at transportere strømmen.
1600 spolerne skal bruges til de huse der ligger længere væk.
Vi ser at pære nummer 2 ikke lyser så godt.
Man skal transformere spændingsforskellingen op og sende igennem de lange ledninger, og tranformere den ned igen, til den spændingsforskel man skal bruge.
Når vi nu tilslutter pæren, lyser den som pære nummer 1. Resultat:
Ved hjælp af transformerne kan hus nummer 2 nu få den mængde elektricitet som hus nummer 1 har. Det var også vores formål med dette forsøg, og det krævede 2 transformere.
Konklusion:
Transformerne er løsningen til, at hus nummer 2 kan få lige strøm som hus nummer 1. Transformeren, gennem ledningerne, ganger strømmen med 8.
Vores formål med dette projekt er at finde ud af, om transformen kan ændre en spænding ved hjælp af en regel. Dette forsøg er lavet ud af kompendiet.
Forsøgsdesign:
Som set på billedet, byggede vi opstillingen med spolerne, strømforsyningen og så videre. Så fulgte vi instruktionerne på kompendiet. Vi skruede volten op på 4V, og afprøvede forskellige kombinationer af vindingstal på primær-og sekundærsiden.
Resultat:
Konklusion:
Vi fandt ud af at når vindingerne på sekundærspolen blev højere, som fx med 200-1600, kommer spændingen meget højere op. Resultatet med 200-1600 blev over 30V, hvilket er meget højt i forskel med de andre resultater.
Men hvis man bruger fx 200-200 altså det samme på primærspolen som på sekundærspolen, kommer spændingen til at være 4V.
Man kan bestemme polerne på en elektromagnet med en regel, som hedder gribereglen. Man lægger sin højre hånd omkring spolen med fingrene i strømmens retning, og så vil elektromagnetens nordpol være i tommelfinger-siden.
1, Højre hånd
2, Fingrene i strømmens retning
3, Nordpol er til tommelfingersiden
Gribereglen er meget hjælpsom når det gælder forsøg.
Prøve at undersøge galvanometerets udslag, når den er sat til et batteri.
Forsøgsdesign:
Først skal vi sammensætte krokedillenæbbene og ledningerne, og sætte det ind i en spole med 1600 vindinger. Herefter fører vi krokedillenæbene hen over et batteri’s sider, og ser hvad der sker i galvanometeret.
Resultat:
Når vi tilslutter plus ved A minus ved b, går galvanometeret til venstre. Da vi tilsluttede plus ved B minus ved A, gik galvanometeret til højre.
Konklusion:
Man kan ud fra dette forsøg nemt finde ud af, hvordan dette galvanometer ville reagere, hvis man satte det til et batteri.
Formålet ved dette forsøg er, at vi skulle undersøge en elektromagnet med to ens poler, og med to forskellige poler , for at se hvilken der var stærkest.
Først tog vi alle tingene frem, og satte strømmen til på 6V. Hvis vi havde skruet højere op, ville vores materialer blive brændt.
Da U magneten blev magnetiseret prøvede vi at hæve den over en kasse med søm. På grund af den højre 6V, alle sømmene blev hurtigt tiltrukket af magneten.
Resultat & Konklusion:
Vi kom frem til, at den med to forskellige poler var meget stærkere. Da vi prøvede at tiltrække en håndfuld søm med den, kom de alle op. De to ens poler tog nogle op, men var ikke nær så stærk.
Vi vil gerne prøve at se, hvilke stænger er magnetiske, og om begge deres sider er magnetiske.
Forsøgsdesign:
Hvad vi gjorde, var at se hvilke stænger var magnetiske, og hvilke af deres sider. Her er vores resultater:
Resultat:
1. Ingen reaktion ved begge sider og poler.
2. A er tiltrukket af sydpol og B er tiltrukket af nordpol
. 3. Begge sider er let tiltrukket af begge poler.
4. Begge sider er tiltrukket af syd og er begge frastødet af nordpolen.
5. Begge sider er tiltrukket af syd og er begge frastødet af nordpolen.
6. A tiltrukkes af syd men frastøder nord. B reagerer ikke på nogen af polerne.
