Forsøg #9 Hvilke materialer er varmeledere

Materialer:

-Materialekasse:

Aluminium 

Bly

Nylon

Glas

Gummi

Jern

Kobber

Messing

-Sandpapir

-Skål 

-båndselsbrander / varmeting

-Tændstikker

-Vand

Forsøgsdesign:

Først startede vi med at 'rense' vores materialer med sandpapir, så de fik klare overflader. 

Vi kogte noget vand i en lille skål med en båndselsbrander. Så dypper vores forsøgsmaterialer en efter en for vores forsøg. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme og forsigtige da de forskellige metaller kan bliver rigtig varme.

Vi fandt ud af at:

Resultat:

Kobber: god varmeleder

Messing: god varmeleder

Jern: Dårlig varmeleder

Plastik: Dårlig varmeleder

Aluminium: god varmeleder

Nikkel: god varmeleder

Bly: god varmeleder

Zink: god varmeleder

-Nuriye og Gulsum

Forsøg #8 Måling af Ph værdier af diverse ting

Materialer:
-Olie
-Salt, NaClI
-Glasrør
-Eddike
-saltpetersyre, HNO3
-Indikatorpapir


Forsøgsdesign & Resultat:
Vi lagde indikatorpapiret på et filtrerpapir, og ved hjælp af det kunne vi finde Ph værdien af diverse ting.

Hvis det er lidt utydeligt på billedet, skriver vi resultaterne herunder:

Solsikkeolie - Ph 6.
Saltpetersyre - Ph 1.
Natriumhydrid - Ph 10.
Vand med salt - Ph 6.
Eddike - Ph 3.

Forsøg #7 Transport af elektricitet

Materialer:
1 Strømforsyning
2 spoler med 200 vindinger
4 spoler med 1600 vindinger
2 U-kerner i jern
10 ledninger
2 I- kerner
2 skruer til at samle jernkernerne
2 pærer på 6V


Formål:
Vi kan forklare forsøget som sådan en historie.
Lad os forestille at der er et kulkraftværk (strømforsyning). Der er et hus, der bor meget tæt på kulkraftværket, og dets strøm er godt.
Et hus længere væk vil have så meget strøm som det hus der ligger tæt på kraftværket, så vi viser i forsøget hvordan vi gør det.

Forsøgsdesign:

Vi starter med at samle transformerne. Tranformerne skal have spole med 200 vindinger, og 1600 vindinger.
Så sætter vi den ene pære til strømforsyningen, på 6V i vekselstrøm, så vi ser hvor meget den lyser ved det.
Pæren (Hus nr 1) lyser fint uden problemer.
Så ville vi godt have strøm til nr 2 pærer, så vi bruger ledninger til at transportere strømmen.
1600 spolerne skal bruges til de huse der ligger længere væk.
Vi ser at pære nummer 2 ikke lyser så godt.
Man skal transformere spændingsforskellingen op og sende igennem de lange ledninger, og tranformere den ned igen, til den spændingsforskel man skal bruge.
Når vi nu tilslutter pæren, lyser den som pære nummer 1.

Resultat: 
Ved hjælp af transformerne kan hus nummer 2 nu få den mængde elektricitet som hus nummer 1 har. Det var også vores formål med dette forsøg, og det krævede 2 transformere.

Konklusion:
Transformerne er løsningen  til, at hus nummer 2 kan få lige strøm som hus nummer 1. Transformeren, gennem ledningerne, ganger strømmen med 8.

Forsøg #6: Transformeren ændrer spændingen

Materialer:

-Jernkerne

-Strømforsyning 

-2 spoler, 200 vindinger

-2 spoler, 400 vindinger

-2 spoler, 1600 vindinger

-voltmeter

-sikring

Formål:

Vores formål med dette projekt er at finde ud af, om transformen kan ændre en spænding ved hjælp af en regel. Dette forsøg er lavet ud af kompendiet. 

Forsøgsdesign:

Som set på billedet, byggede vi opstillingen med spolerne, strømforsyningen og så videre. Så fulgte vi instruktionerne på kompendiet. Vi skruede volten op på 4V, og afprøvede forskellige kombinationer af vindingstal på primær-og sekundærsiden. 

Resultat:

Konklusion: 

Vi fandt ud af at når vindingerne på sekundærspolen blev højere, som fx med 200-1600, kommer spændingen meget højere op. Resultatet med 200-1600 blev over 30V, hvilket er meget højt i forskel med de andre resultater. 

Men hvis man bruger fx 200-200 altså det samme på primærspolen som på sekundærspolen, kommer spændingen til at være 4V.

Lille 'forsøg', gribereglen:

• GRIBEREGLEN: 
• Man kan bestemme polerne på en elektromagnet med en regel, som hedder gribereglen. Man lægger sin højre hånd omkring spolen med fingrene i strømmens retning, og så vil elektromagnetens  nordpol være i tommelfinger-siden.
• 1, Højre hånd
• 2, Fingrene i strømmens retning
• 3, Nordpol er til tommelfingersiden

 Gribereglen er meget hjælpsom når det gælder forsøg. 

Forsøgsgang #5: Undersøgelse af galvanometerets udslag

Materialer:

-2 spoler (1600 vindinger)

-1 galvanometerindsats

-En magnet (et batteri til denne undersøgelse)

-ledninger

-2 krokodillenæb

Formål:

Prøve at undersøge galvanometerets udslag, når den er sat til et batteri.

Forsøgsdesign:

Først skal vi sammensætte krokedillenæbbene og ledningerne, og sætte det ind i en spole med 1600 vindinger. Herefter fører vi krokedillenæbene hen over et batteri’s sider, og ser hvad der sker i galvanometeret. 

Resultat: 

Når vi tilslutter plus ved A minus ved b, går galvanometeret til venstre. Da vi tilsluttede plus ved B minus ved A, gik galvanometeret til højre.

Konklusion: 

Man kan ud fra dette forsøg nemt finde ud af, hvordan dette galvanometer ville reagere, hvis man satte det til et batteri.

Forsøg #4 Magnetisering af en savklinge

Materialer:

-En savklinge

-En stangmagnet

-MagnetstangFormål:

Ved dette forsøg vil vi prøve på at magnetisere en savklinge. Hvad vi gjorde var at stryge magnetstangen den samme retning adskillige gange.

Resultat:

Savklingen blev magnetiseret, som vi prøvede på. Vi tjekkede om det virkede med at føre savklingen over en flok små nåle.